Begrebet „Friluftsliv“ kommer fra det norske sprogområde og betyder „udeliv“. Det er en særlig form for livsstil, der fokuserer på naturen. Der er forskellige tilgange til at definere begrebet. For forskellige tilgange kan udledes under et naturelskende liv. I Norge spiller det at leve i naturen stadig en grundlæggende rolle i dag. Landet er et af de tyndest befolkede i verden. Der er kun 18 indbyggere pr. 1 km², så man kan nyde naturen i fulde drag her, væk fra storbyens larm.
Derfor har indbyggerne i Norge et særligt forhold til naturen, og det er også herfra, at ideen til udendørslivet kommer. Men hvad handler det egentlig om, når man taler om Friluftsliv? Hvilken betydning har omgivelserne i dag? Her følger yderligere impulser og forklaringer, som introducerer emnet.
Oprindelsen til Friluftsliv – oprindelse og udvikling
Ordet Friluftsliv er sammensat af de norske ord „fri“, „luft“ og „liv“. På tysk står ordene for „fri“, „luft“ og „liv“. Den norske dramatiker Henrik Ibsen påvirkede udtrykket i 1850 og bidrog til, at Friluftsliv blev populært. Friluftsliv er tæt forbundet med kulturen i de nordiske lande i Europa. For Henrik Ibsen var friluftslivet af særlig betydning for at kunne hellige sig mental og fysisk sundhed. For ham var det at tilbringe tid på afsides steder i naturen en kilde til styrke, der havde en positiv effekt på krop og sind.
Den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Nansen betragtes også som en rollemodel og ledestjerne, når det gælder friluftsliv. Han levede fra 1861 til 1930 og var fortaler for friluftsliv hele sit liv. Nordmanden var den første person, der kom over indlandsisen til Grønland. Ved siden af det skrev han bogen „Friluftsliv“, som går i dybden med livet i naturen. For ham var det at leve i naturen et privilegium og selve meningen med livet, nemlig en refleksion over naturen.
Friluftsliv er i sidste ende meget mere end bare at tilbringe tid i naturen i en begrænset periode. I de nordeuropæiske landes kultur ligger der en dybere mening bag begrebet. Det er et liv, der sætter naturen i centrum. Gennem naturens fred, skønhed og afsides beliggenhed er det meningen, at mennesket skal finde sit centrum. I sidste ende går livsfilosofien ikke kun tilbage til bestemte mennesker. Den har udviklet sig gennem de sidste århundreder og er blevet en del af det kulturelle og sociale liv.
Friluftsliv i det 21. århundrede – betydning for nutidens samfund
Idéerne om friluftsliv kunne ikke være mere i tråd med nutidens tidsånd. Folk, der påberåber sig friluftsliv, har en kritisk holdning til den politiske og sociale turbulens og strømninger, der sigter mod økonomisk vækst uden hensyn til miljøet. Den kritiske holdning blev forankret efter Anden Verdenskrig. For tilhængere af Friluftsliv har ikke kun viet sig til at leve i naturen i den nære fortid. I stigende grad kommer kampen for bedre miljøbeskyttelse i fokus.
Samtidig er det sociale liv i opbrud. I lyset af den miljøødelæggelse og forurening, der fører til globale katastrofer, er der ved at ske en nytænkning i politik og samfund. I mellemtiden handler det ikke længere kun om økonomisk vækst, men også om at beskytte miljøet. Folk er i stigende grad opmærksomme på produkternes øko-balance, når de køber dem. Samtidig spiller retfærdighed også en central rolle. Bilindustrien står også over for helt nye udfordringer, fordi der er hård konkurrence om rene drivmidler. Paradigmeskiftet finder sted på alle niveauer.
I den henseende passer filosofien om udendørsliv perfekt ind i den aktuelle tidsånd. Friluftsliv står for et harmonisk liv med naturen. Friluftslivets ideer kan give vigtige impulser til at forme fremtidens liv på en retfærdig og bæredygtig måde. Friluftsliv ser trods alt tilbage på århundreders erfaringer, hvilket er en vigtig berigelse for nutidens samfund.
Friluftsliv: sundhedsmæssige fordele i resumé
Friluftslivets filosofi gavner ikke kun miljøet, men også dit eget helbred. Det er ingen hemmelighed, at det er godt for mennesker at tilbringe tid i naturen. I det følgende forklares de positive effekter mere detaljeret for at give et bedre overblik.
Blandt andet gavner det ens sociale liv at være i naturen. Det handler ikke kun om ensomhed og afsondrethed, når det handler om at leve tæt på naturen. Naturen har vist sig at forbedre det sociale velbefindende, fordi det er et sted med fred og afslapning. Det er langt lettere at være social her end i storbyens larm.
Udbrændthed og depression er følgesvende i det moderne liv, fordi kravene til mennesker hele tiden stiger. Det er derfor, vi har brug for steder, hvor vi kan regenerere. Naturen er med til at reducere stress, fordi ophold i grønne områder sikrer, at stresshormonet kortisol reduceres. Samtidig sænkes blodtrykket, hvilket genopretter den indre balance.
I sidste ende gavner naturen den fysiske og mentale sundhed. Videnskabelige undersøgelser har bekræftet de positive effekter, som den norske dramatiker Henrik Ibsen allerede påpegede i 1800-tallet.
Konklusion på Friluftsliv
Konceptet og ideen bag Friluftsliv er tidløs og af elementær betydning, især med hensyn til nutidens udfordringer. Klimakrisen og ødelæggelsen af miljøet har nået sit højdepunkt i de seneste årtier. Friluftsliv kan yde et vigtigt bidrag til at uddanne folk om farerne. Derfor er det vigtigt at vende tilbage til at leve i naturen for at efterlade et levedygtigt miljø til eftertiden.
Desuden hjælper det at leve tæt på naturen med at leve et liv i indre balance. Det er et ideelt sted at være sammen med familie eller venner. Naturens omgivelser giver en atmosfære af lethed og åbenhed. Der er således mange grunde til at gøre ideerne om friluftsliv til fokus for det sociale liv.